Danmark får et nyt landsdækkende fjernbusselskab, som kommer til at køre mellem 19 danske byer. Foto: PR-foto
TRANSPORT 30. marts melder Vikingbus sig på banen som konkurrent til de selskaber, der allerede fragter passagerer imellem de største danske byer - ligesom Herning Turist gør med konceptet Kombardo Expressen.
Det nye landsdækkende fjernbuskoncept lyder navnet Fleet og kommer til at køre alle ugens dage til og fra 19 af landets største byer - inklusive Silkeborg, Viborg og Herning. Ruten mellem Holstebro og København køres ugentligt.
Foruden Holstebro og København er der stop i henholdsvis Herning, Vejle, Middelfart og Odense.
Administrerende direktør i Vikingbus, Thomas Wandahl peger i en pressemeddelelse på, at en fokusgruppeundersøgelse pegede på, at kunderne efterspørger fleksibilitet, tilgængelighed og nogle skarpe priser.
- Derfor glæder vi os over at kunne tilbyde vestjyderne adgang til en række større danske byer via Holstebro, siger administrerende direktør i Vikingbus, Thomas Wandahl i en pressemeddelelse.
Han henviser i den forbindelse til, at Fleet tilbyder pladsgaranti for kunder, der booker billet minimum 24 timer i forvejen.